Skip to content

Foredrag eller samtalesalon?

Jeg holder foredrag for ledelses- og medarbejdergrupper, som ønsker at få patienten i centrum som andet end en overskrift. 

Det kan f.eks. være til temadage på hospitalet, for ergo- og fysioterapeuter eller de studerende på professionshøjskolen. Eller i faglige selskaber i sundhedsvæsenet.

Jeg kan facilitere workshops, hvor vi ser ind i fremtidens sundhedsvæsen. Og hvis I skal prøve noget nyt – så ring og hør om muligheden for at holde samtalesalon for en mindre gruppe. 

Anne Meiniche, foredrag Center for Patientinddragelse Region H

Det ser fint ud på røntgen

– Beretninger fra frontlinjen og bud på fremtiden i det danske sundhedsvæsen fra en “superpatient”.

Mit foredrag “Det ser fint ud på røntgen” tager udgangspunkt i et kæmpe bagkatalog af egne oplevelser og beretninger fra pårørende og medpatienter. Jeg bruger konkrete eksempler, humor og en optimistisk tilgang til at flytte fokus – så vi kan få patienten i centrum i et “venligere væsen”.

Udgangspunktet er, at både patienter og personale fortjener et sundhedsvæsen med bedre sammenhæng, mere nærhed og mindre bøvl. Og at forbedringerne begynder med en konkret og direkte dialog – langt fra langhårede strategipapirer.

Jeg søger en logisk og menneskelig tilgang til patientarbejdet. Det er nemt at konkludere, at ”det ser fint ud på røntgen”, men mere krævende også at spørge patienten: “Men hvordan har du det?”

Jeg gør meget ud af dialogen med arrangør, så jeg kan skræddersy alle oplæg og foredrag til deltagerne. Uanset om det er ledelsen på hospitalerne, de studerende på sygeplejeskolen – eller andre der imellem. 

Jeg tager udgangspunkt i oplevelser fra mere end 20 år som patient i sundhedsvæsenet – på godt og ondt.

Men vi fortsætter ind i fremtiden. 

  • Fra mere – til bedre
  • Fra patient – til “participant”
  • Fra målbart – til mærkbart
  • Fra pårørende – til “medrørende”
  • Fra “vi plejer” – til “vi prøver”
  • Fra omstillingsparat – til omsorgsparat

Jeg arbejder gerne sammen med andre oplægsholdere om at tilrettelægge præcis den konference, temadag eller workshop, I ønsker. 

Hør mere om foredrag og workshops

Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende, hvis du vil høre mere om mine foredrag eller workshops.

Det siger deltagerne: